Fra lille mig, til alle jer:

en rigtig glædelig jul <3

Brormand kom også...

Om aftenen den 22. kom min kære storebror så også på besøg.

Yuhuuuu.... Så er den lille familie samlet og klar til juleaften :P

(billede 1: Min bror og Elaines far Joao til sidstenævntes fødselsdag den 25. december)

Ubatuba og Paraty vol 2

Så er vi atter hjemvendt fra fire lækre dage ved den brasilianske kyst.

Ubatuba: Efter en lang og snørklet tur gennem bjergene ankom vi onsdag eftermiddag til strandhotellet "Pousada Kaliman" lidt udenfor Ubatuba. Et super hyggeligt og lækkert, lille hotel med udgang direkte ned på en virkelig smuk strand. Efter vi havde fundet os til rette og set os omkring var det blevet tid til lidt god aftensmad med fødselsdagschokoladekage til dessert, efterfulgt af en aftensvømmetur i bølgerne og en lækker caiparinha til halsen...

Hele torsdag og fredag formiddag fik vi til at gå med at dase på stranden, bade i bølgerne og poolen, løbe ture i sandet, bygge sandslotte (med Victor og Sarah) og alt det man ellers gør når man er på strandferie.

Trindade: Fredag gik turen så videre til en lille by ved navn Trindade der er kendt for sine lækre surfsteder, sin smukke natur og for de meget frisindede indbyggere og besøgende. Alt dette kunne vi nikke genkendende til da vi ankom. Det var som om vi var i en film med alt naturen og menneskerne omkring os. Virkelig surrealistisk og enormt lækkert!

Paraty: Efter vores ophold i Trindade fulgte en times kørsel til havnebyen Paraty hvor vi tilbragte fredag aften og hele lørdag.
Byen der engang var en travl havn, var i 1700-tallet centrum for al slags handel, herunder handel med slaver, tobak, majs og bønner samt den berømte, brasilianske sukkerrørsbrændevin; Cachaca. Eventyrer og guldgravere var der mange af og byen nød godt af de mange penge der passerede igennem den. I dag er den gamle bydel fredet og mange anser den for en af verdens fornemmeste eksempler på 1700-tallets arkitektur. Byen er også meget kendt for dens farverige både og ture ud til de omkring liggende øer.
Sådan en tur måtte vi naturligvis prøve (igen) så lørdag formiddag tog vi ned til havnen og Elaine, min tante, forhandlede lidt med de lokale og fik lejet en privat lille båd til os alt imens vi andre holdt os i baggrunden. Her i Brasilien er der nemlig meget forskel på priserne for de indfødte og priserne for udlændinge! Sejlturen var helt fantastisk kan I tro. Øerne omkring Paraty er så smukke og det glimtende lyse vand er simpelthen prikken over i’et.
Efter sejlturen var der lige tid til en gåtur gennem byen og en kold øl eller kaffe før vi vendte snuden hjemad igen.

Alt i alt en NICE tur til steder der varmt kan anbefales for alle der elsker at nyde nogle afslappende dage i smukke naturomgivelser!

Og som i kan se så er nissehuen der endnu. Desværre lidt handikappet efter at dutten røg af båden og nu svømmer rundt et sted udenfor Paraty.

Det er forresten tydeligt at jeg og mine forældre er ægte danskere: Hvide tog vi afsted til stranden - røde kom vi hjem. Solen i Brasilien er nemlig ikke til at spøge med kan I tro. Heller ikke selvom det er overskyet!

(billede nr. 1: Hernede er der jo ingen ægte juletræer så i stedet var der på hotellet i Ubatuba pyntet op med julelys i palmerne)

(billede nr. 2: Mig på nogle klipper ud for en strand i Trindade)

(billede nr. 3: Bådene på havnen i Paraty har alverdens forskellige farvekombinationer. Et rigtig sjovt syn)

(billede nr. 4: Min mor og jeg der fra vores båd spejder ud over alle de små øer ud for Paraty)

(billede nr. 5: Nissehuen varmer godt når man sidder på stranden i Ubatuba)

Ubatuba og Paraty vol 1

Så blev det den 16. december og mine forældre er netop ankommet, kun 2 timer senere end beregnet. I morgen er det så dagen for min onkels 50 års fødselsdag og om det er derfor eller af en helt anden grund ved jeg ikke, men i hvert fald er det tid til at vi tager et smut til stranden. Målet er først to overnatninger på et lækkert hotel ved stranden i Ubatuba efterfulgt af én overnatning i den gamle, fredede, havneby Paraty. Begge er steder vi har været da vi var hernede for fem år siden så vi ved hvad der venter forude... Det bliver bare super lækkert!! Fortsættelse følger når vi vender hjem til Cruzeiro på lørdag...

Forresten kan jeg idag stolt sige at jeg har haft den første mere eller mindre velfungerende samtale med en brasilaner (som ikke er min lærer).... På portugisisk selvfølgelig...

klap klap klap! :)

Livet i brasilien

Da der nu er gået lidt over en uge siden jeg ankom til Brasilien og påbegyndte et nyt og fremmed liv, er det er vidst på sin plads med en lille status på hvordan det hele står til hernede.

Da der jo er tale om ferie må jeg ærligt erklære at jeg sover dejligt længe hver morgen. Alt efter temperaturen den foregående dag er det med eller uden den stille summen fra air-conditionen som holder værelsets temperatur nede på de 26 grader C. Dagene går med læsning af en god bog i hængekøjen, badning i poolen/badebassinet med børnene og anden børneleg.
Her i huset er der to ansatte. Den første er Leleo som er barnepige og passer Sarah og Victor i løbet af dagen mens Elaine og Henning (min onkel og tante) er på arbejde, og den anden er en lidt ældre kvinde ved navn Roselin som laver mad og gør rent. Dette inkluderer at hun redder min seng og rydder op hver dag på mit værelse. Det er helt som at have sin egen lille tjener J.
De er begge rigtig søde selvom det er begrænset hvor meget vi endnu kan snakke sammen.

Den brasilianske kultur foregår generelt meget mere udendørs end den danske og det er da også de fleste aftener vi tager hjemmefra. Enten ned i byen hvor vi hygger på en café og går en tur eller hen for at besøge svigerfamilien eller nogle venner.

Selvom meget få i Brasilien kan engelsk vil jeg mene at det går stærkt frem ad med min evne til at kommunikere med de lokale hernede. Jeg har netop i dag været til min tredje portugisiske undervisning ved en rigtig sød portugisisk kvinde ved navn Eloá, og det går hurtigt med at lære sproget hernede. Mit spanske hjælper mig godt på vej og Sarah er også meget opsat på at lære mig sproget da hun mener det er nemmere at lære mig portugisisk end at lærer Roselin og Leleo dansk.
Det er faktisk helt sjovt at lære noget igen efter et halvt års pause fra skolelivet af.

Men vil slutte af for denne gang. Skal ned i byen og ha købt julegaver inden vi i aften skal hjem til Elaines familie og barbeque :)

(1 billede: Oppe ved min dejlige hængekøje med udsigten over bjergene)

(2 billede: Husets juletræ)

Løse heste...

Mange er nok bekendt med at når man kommer til visse fremmede lande er det ikke usædvanligt at se hjemløse hunde strejfe rundt i gaderne. Sådan er det også med Brasilien og dette i sig selv overrasker mig ikke. Hvad der dog overrasker mig er at det nu er anden dag i træk at jeg ser løse heste strejfe rundt i gaderne. Jeg spurgte Elaine (min tante) ud om hvordan det kunne hænge sammen og hun kom med følgende forklaring:
Hestenes ejere lukker dem ud om morgenen (ikke ud på marken som i Dk men ud i gaderne) og så henter de dem ind igen om aftenen. Hestene har heldigvis en tendens til at gå samme sted hen når de bliver lukket ud så de er forholdsvist nemme at finde igen. Dette er meget normalt.
… men nu også lidt mystisk set med mine danske øjne.

Billeder...

Jeg er lige nu lidt uvenner med min blog da den ikke ser ud til at have lyst til at uploade billeder. Dette skulle dog gerne snart ændre sig! :)

A night on the town..

Her ligger man så, netop vågnet efter ”a night on the town” i Cruzeiro. Da jeg i aftes desværre blev afskåret den glæde af at deltage i den meget omtalte dobbelte 20 års fødselsdag hjemme i Dk for Meyer og Gam måtte jeg jo finde noget andet at beskæftige mig med hernede sydpå. Og da det var lørdag aften, hvad var så ikke mere oplagt end en god fest.
Sammen med min onkel og tante tog jeg af sted til den lokale multisportsklub, der en gang månedligt afholder en temafest omkring poolerne. Denne gang med temaet Hawaii.

Hernede i Brasilien skal alle fester helst foregå rundt om en pool. Af den grund har stort set alle velhavende derfor også pool derhjemme. Dette inkluderer selvfølgelig også min onkels svigerfar som er en stor fan af grillfester med masser af lækker kød og kolde drinks.

Nå men tilbage til festen. Som det bør være med en rigtig fest var der live band og to af slagsen endda. Desuden kom nabobyens sambaband på besøg i løbet af aftenen hvilket rigtig fik gang i folk. Det er sådan hernede at stort set hver by har et sambaband (Cruzeiro er dog undtaget) og disse bands konkurrerer så mod hinanden. Dog må jeg indrømme at for mit ganske urutinerede sambaøre lyder det hele stort set ens.
Brasilianerne er et folk med rytme i kroppen. Derfor kunne jeg heller ikke undslippe et par danselektioner fra nogle venner vi mødte. Snakke sammen kunne vi ikke men danse var intet problem. Så nu kan jeg stolt erklære at der allerede er kommet lidt sambarytme i kroppen på den lille dansker.

En tur i byen i Brasilien betyder naturligvis også at turens første par caiparinha’s blev indtaget. En af Brasiliens mest kendte og populære drinks som mange turister finder særdeles fantastiske i øjeblikket, men ret uhyggelige og ubehagelige dagen derpå! Lidt sjovt er det derfor at det ikke var mig men min onkel, en efterhånden hærdet brasilianer, der havde en snært af hovedpine i morges da vi vågnede.

Vejret og julen :)

Det er nu lidt mærkelgt. I gaderne er der hængt julelys op, der er juletræ i stuen (godt nok kunstigt men det er der) og selveste julemanden ham selv er landet i byen i sin lysende helikopter så det burde ikke være et problem at vedligeholde julestemningen. Alligevel er det nu lidt mærkeligt for der er 26-28 grader udenfor (dette synes min familie hernede er meget koldt!) og jeg sidder her i shorts og top og se ud på bjergene og palmerne. Sommeren er over os og der er nok om muligt mindre chance for hvid jul hernede end der er hjemme i DK. Hmm.. mærkeligt, mærkeligt...

Rejsen til (Syd)amerika vol. 2

02.54. Turen er nu startet. Om det var mørket, kulden eller trætheden der gjorde det ved jeg ikke, men af en eller anden grund føltes morgenen den 3. december 2008 ikke anderledes fra alle andre mørke, triste vintermorgener i Danmark. Først da jeg bevægede mig op af rulletrappen mod første sikkerhedstjek i Billund lufthavn og vinkede farvel til Papi over skulderen mærkede jeg at hjertet begyndte at hamre:
Jeg var på vej halvvejs rundt om jorden…. ALENE… det var jo crazy!

Efter blot 50 min i fly fra Billund til Amsterdam og en smule morgenmad i lufthavnen var jeg klar til at påbegynde den egentlige rejse med det transatlantiske fly mod São Paulo. Heldigvis var flyet kun ca. halvt fuldt så jeg kaprede 3 sæder og fik anrettet mig lækkert med benene oppe, et tæppe hen over mig, 3 puder i ryggen og film og serier på den lille skærm foran mig. Lovely! På trods af denne lækre hyggeanretning syntes jeg nu alligevel det var lidt en lang og kedelig tur over det STORE hav. Men så var det da godt jeg kunne more mig lidt over maden i flyet. Den var – som den ofte er når man flyver ret speciel. Mest imponeret var jeg over den lille dåse (IKKE flaske) kildevand fra bjergene vi fik til dessert sammen med en omgang chokolade is. Måske er det bare mig men det føles altså lidt mærkeligt at sidde og drikke vand af sådan en beholder der.

Nå men, efter 12-13 timers flyvning uden stop, et par mere eller mindre mislykkedes forsøg på at sove lidt og en god portion lufthuller og turbulens landede jeg i de fremmede land og mødte min onkel. Jeg var ankommet!

Hvad, hvornår og hvordan...

Denne blog er en personlig rejsedagbog for mit ophold i Brasilien 08-09. Under opholdet bor jeg hos min onkel der for 5 år siden bosatte sig i landet, blev gift og fik de to skønne børn Sarah (4) og Victor (2).

Afrejse: Jeg forlader Danmark den 3. december 08 med fly fra Billund til São Paulo og med mellemlanding i Schiphol, Amsterdam.

Hjemkomst: Min formodede hjemkomst til Danmark er den 2. marts 09 med den modsatte tur, São Paulo til Schiphol og videre til Billund.