Grisehoved...

Lørdag aften var vi på besøg ved min onkels svigerfamilie hvor vi var så heldige at få serveret grisehoved med fyld. Heldigvis var Elaine blevet advaret på forhånd så vi havde spist hjemmefra og kunne hygge os med smagsprøver i stedet for hele retter.
En meget speciel oplevelse! Det skulle jo prøves men behøver ikke at blive gentaget hehe :P

Så er hun i mål...

Så er de 50 meter nået. Det eneste der skulle til var det psykiske pres at familien stod og iagttog mig samtidig. Man er jo altid lidt sejere når der er tilskuere på :)
Lovely, lovely...

Åndedræt og viljestyrke...

Som en lille lykkelig information. Jeg kan idag stolt fortælle at jeg har nået et godt stykke nærmere mit mål: At svømme 50 meter eller mere under vandet (uden at trække vejret altså)

Idag nåede jeg op på de 40 af slagsen så der er ikke langt tilbage.

Det kan måske virke som et mystisk mål at sætte sig, men det er faktisk enormt lækkert at træne og udfordre sig selv på denne måde. Det er en mere overskuelig form for udholdenhed (sammenlignet med at løbe i en time fx) Og så er det jo så ligetil når man har et par lækre, store, udendørs pools i den lokale klub :)

Brasilianske kvalitetsvarer

Nu har jeg snart i lang tid lagt øre til hvor dejlige Brasiliens varer er.
Man køber tape der ikke klistrer, lim der ikke limer og sakse der ikke klipper. Min onkel morer sig udadtil over det, men personligt tror jeg det irriterer ham en del. Min tante derimod forklarer det - dels i joke og dels i alvor - med at det skyldes at der er så mange mennesker i Brasilien. Hvis varerne var af højere kvalitet ville der ikke være nok arbejde til alle.

Egentlig har jeg selv grint lidt af det og tænkt: "Ja ja, så slemt kan det jo heller ikke være"
Idag fik jeg så den dejlige overraskelse at opleve det selv.
På vej hjem fra portugisisk og klubben valgte min cykelkæde at lave et lille nummer med mig. Den knækkede nemlig over (og det var ellers en absolut udemærket cykel).
Nu er jeg ikke cykelekspert eller noget i nærheden deraf så jeg ved ikke om dette er meget normalt at det sker. Jeg har nu ikke hørt om det før.
Ret irriterende da det resulterede i at jeg måtte trave med den på slæb de tre kilometer hjem i varmen og med et stort hul i maven (det var nemlig et godt stykke over frokosttid).

Hmmmm.....

Bakker og brosten

Byen Cruzeiro hvor vi bor er en by med ca 80.000 indbyggere. Den ligger oppe i bjergene ca. 700-800 meter over havet overflade. Stort set samtlige veje i byen er af brosten og det er ikke de jævne af slagsen. Bevæger man sig uden for byen og ud i det vilde landskab er vejene generelt også meget dårlige. Huller eller deciderede manglende vejstykker er meget normale. Så hvad enten man færdes rundt i byen eller i bjergene omkring skal man sørge for en bil med gode støddæmpere og har man tendens til køresyge skal man måske bare holde sig indendøre. Jeg har aldrig før selv døjet med køresyge men Brasilien har sine helt egne tricks også på det punkt må man sige.

Færdes man på cykel (hvilket jeg gør meget selv til og fra klubben, portugisisk og andet) skal man også være forberedt på et par ting. Dels bliver alt rystet godt og grundigt på plads, kan man vidst roligt sige, og dels må man regne med en transporttid på det dobbelte af hvad man ville bruge i dk på samme strækning. Det er simpelthen ikke muligt at køre stærkt hernede. Desuden er det jo en by i bjergene så bakkerne er der mange da. Dette begrænser også farten. Opad kører man langsomt og nedad tør man ikke køre hurtigt pga brostenene.

Men det kan jo også være meget hyggeligt med langsom transport - så har man tid til at se byen samtidig. :)

Samtidig er der heller ikke særligt mange færdelsregler hernede. I teorien er de der selvfølgelig alle sammen men ikke når det kommer til praksis. Højrevigepligt er omdannet til hvem der blinker til den anden så denne kan køre, og hvad cykelister angår så kører man hvor man vil og tør. Hvilken side det er i, er ligegyldigt. Motorvejsrabater kan også bruges. Og så er fortov særdeles populære da der ikke er brosten der :P (Dem er jeg selv blevet stor fan af)

Papegøjer

Da jeg sad ude på terrassen tidligere idag fløj der en helt grøn papegøje-lignende fugl lige forbi mig (den har nok i virkeligheden et helt andet navn, men hej - jeg er ikke ornitolog).

Det er anden gang det sker for mig i løbet af de sidste to måneder.
Virkelig surrealistisk at de lever frit hernede! :D

Itatiaia

Et af Brasiliens mange naturskønne områder der ligger kun omkring en time fra Cruzeiro. Området er en naturpark med tropisk klima, mange små og større vandvald og steder hvor man kan bade (dog ikke i regntiden da det er ret farligt da). Området er et populært sted at tage på vandreture i og det kan varmt anbefales hvis man tilfældigvis kommer forbi engang :p

São Paulo tur-retur

Ganske rigtigt. Jeg er vendt sikkert hjem fra São Paulo uden mere skade end et par ret så ømme fødder.
Tirsdag morgen kl. alt-for-tidligt (6:20 - herovre er jeg vant til at sove til 9-10 stykker) blev jeg samlet op af Marcus, Alexandra og Alexandras veninde Aline og så blev farten ellers sat op med retning mod byernes by, São Paulo.

.

Da vi ankom til den nordlige del af byen 3 timer senere var mit første indtryk det samme som jeg i bilen havde læst var den generelle beskrivelse af byen - en utrolig grim og smuk by på en og samme tid.

Meget træt og ret overvældet var jeg samtidig meget taknemmelig over jeg ikke selv skulle være bilist der. Indfaldsvejene havde 10-12 spor i hver retning og alligevel sneglede trafikken sig afsted. Vi endte med at køre 3 gange forbi den store messehal før vi fandt vejen derind (og det var endda Marcus der kørte - han havde været der mange gange før).

.

Først tilbragte vi 2-3 timer ved en stor mode-sko-messe i en kæmpe hal hvor der indvendigt var opbygget en masse små butikker. Det hele var enormt stilfuldt. Der var underholdning, mad og drikke og andet til at gøre oplevelsen behagelig for eventuelle købere. Mine "rejsekammerater" var netop deroppe som købere for at finde nye spændende sko, støvler og tasker til familiens 3 butikker. En ret sjov oplevelse at være med til - især når man var med helt tæt på og rigtig oplever det hele.

.

Efter nogle timer besluttede Aline og jeg at vi ville forlade de andre i nogle timer og tage med metroen ind til centrum. Før afgang blev jeg dog godt og grundig advaret om det ene og det andet jeg skulle og ikke skulle gøre derinde. Som sagt São Paulo er ikke den fredeligste by at færdes rundt i.

Vi fik shoppet en masse, spist og drukket og set os omkring i byen. Gaderne var fyldt med mennesker, gadesælgere og karnevalsbutikker, bygningerne var de fleste steder 8-10 eller flere etager høje og skyggetemperaturen var oppe på 35 - puuuuha :).

En ting jeg især fandt sjov at se var det spil politiet og de illegale gadesælgere havde kørende. Så snart de illegale gadesælgere syntes en betjent kom for tæt på, "flygtede" de. De løftede simpelthen deres borde op i luften og gik lidt væk. Betjentene så dog ud til at være ret ligeglade med sælgerne så længe de holdte sig på en afstand af 10-15 meter. Det lignede næsten en omgang god gammeldags "tag-fat" i slowmotion. Virkelig pudsigt...

.

Om aftenen kørte vi atter hjem til Cruzeiro, hvor jeg gik søvnig i seng både en del fattigere og rigere på samme tid :)
.

Weekend og vintermode...

Efter en weekend med et par byture, to ture til den lokale alt-i-et-sportsklub med de - for mig - yderst populære 3 swimmingpools og en god omgang afslapning, hygge og god mad nærmer der sig en ny dugfrisk uge.

Specielt ved denne uge bliver min udflugt tirsdag til Sao Paulo med Alexandra, Marcus og João, der skal op og finde nye skomodeller til vinterhalvåret. I den andledning er jeg blevet inviteret med på en tur, hvor jeg dels kommer til at opleve São Paulo på nært hold, og dels kommer med til noget modeshows-halløj med kendte topmodeller og det hele.
Min viden om turen er nuværende ret begrænset da mit portugisiske jo er noget begrænset.

Men en ting er sikkert - det bliver knald-spændende :D


Lidt om São Paulo:



São Paulo er hovedbyen i staten São Paulo og den største by på hele den sydlige halvkugle. I selve byen bor der omkring 11 milioner. Byen er det vigtigste kulturelle og økonomiske centrum i Brasilien. Det er en by hvor alle har travlt, men hvor trafikken samtidig snegler sig afsted pga manglende vejnet i forhold til antal biler. Efter sigende skulle der desuden være i hvert fald en gade der er så populær at shoppe på at folk står på gaden som var de til en koncert. Så må man gøre sit for at komme frem til den butik man søger.

São Paulo er desværre også en meget farlig by og ikke et sted man har lyst til at fare vild. Farer man vild og kommer til at bevæge sig ned af den forkerte gade, er man for alvor i problemer. Dette skete for eksempel for 3 nordmænd lige inden min ankomst. En GPS'er ledte dem på gale veje og de endte i en favela (slum-bydel) hvor de blev beskudt...
-
Billede 1: São Paulo by set fra oven

Fattigdom...

Danmark er et rigt land. Det er der vidst ingen der er i tvivl om. Det er Brasilien derimod ikke. Heller ingen tvivl der. På trods af hvor megen tale der er om fattigdom verden over blev jeg alligevel dybt overrasket da jeg herovre for første gang virkelig bemærkede folks elendighed.

Her kommer en meget surrealistisk og forfærdelig beretning jeg forleden dag fik jeg fortalt og som jeg synes tegner et meget godt billede af hvad fattigdom er.

Elaine, min tante, var på vej på arbejde i en by der hedder Roseira, ca. 50 min fra Cruzeiro. Da hun nærmede sig sin arbejdsplads kørte en lastbil ved et uheld ind i og dræbte en løstgående ko (som tidligere nævnt er det ikke usædvanligt at se hverken løstgående hunde, heste eller køer i gaderne herovre). Det i sig selv var ikke så chokerende, nærmere en smule uheldigt. Det chokerende, og det der fik min tante til at stoppe nærmest i lammelse og bare stirre frem for sig var hvad der efterfølgende skete med den stakkels døde ko.

Så snart det gik op for folk hvad der var sket begyndte fattige at strømme til og skære kødet af koen, dér midt på gaden. Ulykken for lastbilchaufføren betod for dem en omgang mad på bordet, hvis de da var hurtige nok til at få kniven frem og få raget til sig!

Tænk bare....

Computer og blodhævn...

Jeg undskylder meget mit fravær på det seneste. Dette skyldes dels min families besøg mellem jul og nytår og dels at min computer den sidste uge har været helt kaput. Den er nu blevet fikset igen og alle er glade (jeg er i hvert fald!)... :)

Manden der lavede den, en bekendt af familien hernede, havde imidlertid en meget pudsig/forfærdelig livshistorie (som så mange andre her i Brasilien). Denne vil jeg lige sende hjem til jer i det fredelige Danmark.

Som barn boede han i det nordlige Brasilien med sin familie. Da han var 3-4 år valgte hans storesøster at gå fra sin kæreste og denne blev efterfølgende så jaloux at han valgte at slå hele familien ihjel. Under denne nedslagtning (der er jo mange i en familie) undslap den lille dreng med sin lidt ældre bror og de flygtede sammen. Nu bor han her i byen med broderen, men han er (forståeligt nok) meget indelukket og tilbageholden over for fremmede...

Blodhævn er eftersigende ikke helt unormalt i det nordlige Brasilien. Af en eller anden grund afskrækker den efterfølgende straf ikke de barbariske ekskærester.

... Endnu en grund til jeg nok ikke ville kunne affinde mig med et liv her i Brasilien.

Julaften og dagen derpå...

Så har det sørme også været jul, og julen nåede endda - tro det eller ej - helt ned til det fjerne Brasilien... Det blev dog en lidt anderledes jul end normalt.

Siden jeg kom herned den 3. december har jeg haft meget svært ved at overbevise mig selv om at det rent faktisk var december måned. Der har været masser af julelys, julemænd, julemusik (både på dansk, engelsk og portugisisk (ja, jingle bells er oversat til portugisisk)) og julekalender overalt, men sommeren, varmen og palmerne har gjort jeg ikke helt har kunnet finde mig til rette med tanken.

Da det blev den 24. var jeg stadig ikke kommet i rigtig julestemning og kom det vidst heller ikke i løbet af dagen. Ikke desto mindre var det en knald hyggelig dag.
Om aftenen kom hele min onkels svigerfamilie på besøg og vi spise allesammen julemad udenfor. Det havde været ret varmt om dagen, men heldigvis var det stilnet af så der var en perfekt aftentemperatur. Min far og Elaine (min onkels kone) havde været fælles om at mikse den brasilianske og den dansk julemiddagtradition, hvilket faktisk lykkedes helt godt!
Derefter blev der delt gaver ud, hygget og snakket, og til sidst var det tid til fødselsdagskage, for Elaine har skam fødselsdag selveste juleaften...

Aftenen foregik ret stille sammenlignet med hvad jeg har hørt om andre brasilianske juleaftner. Dette skyldes at vi skulle være friske til dagen efter hvor der var grill-fødselsdagsfest ved og for João, Elaines far, en fyr der altid er klar på en fest og holder mange af slagsen, samt elsker at lave lækker grillkød og kolde drinks/øl.
Vi ankom lidt over middag og blev til ved en 7-8 tiden... Der blev spist masser af lækker kød og anden god mad, drukket caiparinhas, pinga og øl. Dagen gik ikke stille for sig.
Vi fik også taget os nogle dukkerter i poolen og jeg fik leget tolk for João og min danske familie, der mægtig gerne ville snakke sammen men manglede sproget. Det gik faktisk helt godt hvis jeg selv skal sige det (ja, det er utroligt hvad man kan når man bliver presset!).

Brasilianske grillfester er et sikkert hit kan I tro. Men det er vidst også heldigt jeg snart starter i fitness og en "alt-i-et inden for sport"-klub hernede med al den mad... :)

1. billede: João (Elaines far), mig og Lelo (Elaines bror) til grillfesten den 25.

2. billede: Min bror, mig og João i deres pool den 25.