søndag den 1. februar 2009

Fødselsdagsfest

Efter to måneder i Brasilien har jeg erfaret at der efterhånden skal ret meget til at overraske mig.
Jeg må dog indrømme at jeg på vej til gårsdagens fødselsdagsfest blev noget så overrasket da jeg hørte antallet af balloner der var blevet pyntet op med. Som aftenen skred frem forsatte overraskelserne med at komme - til slut på aftenen blev overraskelserne endda fuldt af tanken: Nåh ja, selvfølgelig er der også det…. (der skulle ikke mangle noget jo!)

Aftenens fødselsdagsfest foregik ved en af Sarahs skolekammerater ved navn Mariana. Hendes forældre er skilt og hun bor nu ved sine rige bedsteforældre da begge forældre er flyvske og utilregnelige (stakkels pige). Bedsteforældrene er yderst velhavende hvilket aftenen ikke lagde skjul på.

Det blev en aften med:
- ca. 200 gæster (børn og voksne)
- 14.000 balloner til oppyntning bl.a. til en stor ballonkaret som indgangsportal
- Anden prinsesseoppyntning
- DJ
- Ballonklovn og en anden klovn der malede i børnenes ansigter
- Mad, mad og mere mad… og drikke.
- 6-7 tjenere der opvartede ved bordene
- 4-5 ansatte der stod for legeaktiviteterne (trampoliner og lignende)
- Gaverposer til samtlige børn da de skulle hjem.

Jeg har før oplevet brasilianske børnetemafødselsdage og ved at man hernede gør det helt store ud af disse. Denne fest var nu alligevel noget for sig selv.

Jeg ville gerne have oploaded en film så I også kunne få en idé af stemningen men det fungerer ikke lige nu desværre....





Ingen kommentarer: